Handelsbetingelser
WØRK Aps
Elbækvej 38,
7080 Børkop
Telefon: 61424429
hej@louisemolgaard.com
www.louisemolgaard.com
CVR nr.: 44965194
Når du handler på www.louisemolgaard.com gælder følgende handelsbetingelser:
1. Ydelser
Mølgaard Consulting tilbyder coaching, mentorforløb, workshops, teamcoaching, teamudvikling samt strategisk sparring for private og virksomheder.
Ydelserne har til formål at understøtte Kundens udvikling, trivsel, refleksion og resultater og leveres med faglig omhu samt i overensstemmelse med gældende branchesædvaner og god coachingpraksis.
Ydelserne kan leveres som individuelle sessioner, gruppeforløb, workshops eller en kombination heraf – enten online eller fysisk efter nærmere aftale.
2. Booking
Booking sker via hjemmesiden eller efter nærmere aftale. En booking er bindende, når Kunden har modtaget en bookingbekræftelse.
Ved booking accepterer Kunden samtidig disse handelsbetingelser samt gældende privatlivspolitik.
Vedrørende gratis sparring:
Mølgaard Consulting tilbyder en gratis og uforpligtende 20-minutters sparringssamtale med henblik på at vurdere, om der er et relevant match mellem Kundens behov og de ydelser, Mølgaard Consulting tilbyder.
Der kan maksimalt bookes én gratis sparringssamtale pr. person eller virksomhed.
Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før den aftalte samtale forbeholder Mølgaard Consulting sig retten til at fakturere et udeblivelsesgebyr på 500 kr. ekskl. moms.
Afbud skal ske enten via annullering i det tilsendte mødelink eller skriftligt til den kontaktadresse, der fremgår af bookingbekræftelsen.
3. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusive moms, medmindre andet fremgår.
Aktuelle priser oplyses ved booking eller efter individuel aftale med Kunden.
Der kan aftales møder/deltagelse med fysisk tilstedeværelse med forudgående skriftlig aftale mellem parterne. Kørselsomkostninger vil blive faktureret efter statens gældende takster, ligesom enhver udgift, herunder men ikke begrænset til, bro- og parkeringsafgifter, samt medgået tid til transport vil faktureres iht. pkt.4.
Timeprisen for transport pålydende 500 kr. ekskl. moms pr. påbegyndt time starter fra det tidspunkt, Mølgaard Consulting kører fra adressen i 7080 Børkop
Mølgaard Consulting forbeholder sig retten til løbende at ændre priser.
4. Betaling
Enkeltsessioner
Faktura fremsendes til den e-mailadresse, Kunden har oplyst ved booking, efter afholdt session.
Forløb og pakkeforløb
Faktura for hele forløbet fremsendes efter første session, medmindre andet er aftalt.
Betaling skal ske senest 8 dage fra fakturadato, medmindre andet fremgår af fakturaen eller er aftalt skriftligt.
Ved manglende betaling forbeholder Mølgaard Consulting sig retten til at opkræve rykkergebyrer samt morarenter i henhold til rentelovens gældende regler.
5. Afbud og udeblivelse
Afbud eller ønske om ombooking skal ske senest 24 timer før den aftalte session.
Ved afbud senere end 24 timer før sessionens start eller ved udeblivelse faktureres sessionen fuldt ud.
Afbud skal ske enten:
ved annullering direkte via det tilsendte mødelink, eller
via e-mail til den kontaktadresse, der fremgår af bookingbekræftelsen, hvor det tydeligt fremgår, at sessionen ønskes aflyst.
Ombooking tilbydes efter nærmere aftale og afhænger af ledige tider.
Eventuelle ubrugte sessioner i forløb eller pakkeløsninger skal anvendes senest 12 måneder efter købsdato, medmindre andet er aftalt skriftligt.
6. Fortrydelsesret
Ved køb af ydelser som privatperson via fjernsalg, herunder online booking, har Kunden som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret i henhold til Forbrugeraftaleloven.
Fortrydelsesretten bortfalder dog helt eller delvist, hvis den købte ydelse påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb med Kundens udtrykkelige samtykke.
7. Databeskyttelse
Mølgaard Consulting behandler personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, herunder Databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Personoplysninger anvendes udelukkende til administration, kommunikation og gennemførelse af coaching- og mentorforløb og opbevares forsvarligt.
Kunden har til enhver tid ret til indsigt, berigtigelse eller sletning af egne oplysninger ved skriftlig henvendelse.
Personoplysninger videregives ikke til tredjepart uden Kundens samtykke, medmindre dette følger af lovgivningen.
8. Ophavsret og materiale
Alt materiale udleveret eller tilgængeliggjort af Mølgaard Consulting i forbindelse med coachingforløb, workshops, mentorforløb eller øvrige ydelser – herunder øvelser, modeller, præsentationer, videoer, tekster, arbejdsark og øvrigt indhold – er beskyttet af ophavsretsloven og tilhører Mølgaard Consulting, medmindre andet fremgår.
Materialet må ikke kopieres, videredistribueres, offentliggøres, videresælges eller anvendes kommercielt uden forudgående skriftlig tilladelse fra Mølgaard Consulting.
Kunden opnår alene en personlig og ikke-overdragelig brugsret til materialet i forbindelse med det købte forløb eller den købte ydelse.
9. Ansvarsbegrænsning
Coaching og mentorforløb hos Mølgaard Consulting udgør ikke terapi, psykologbehandling eller anden sundhedsfaglig behandling.
Kunden er selv ansvarlig for egne beslutninger, handlinger og resultater før, under og efter et forløb.
Mølgaard Consulting kan ikke garantere bestemte resultater eller økonomiske udfald som følge af coaching, sparring eller rådgivning.
Mølgaard Consulting kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller øvrige økonomiske konsekvenstab.
Et eventuelt erstatningsansvar kan aldrig overstige det beløb, Kunden har betalt for den konkrete ydelse.
10. Kontakt og klageadgang
Kunden opfordres til hurtigst muligt at kontakte Mølgaard Consulting ved spørgsmål, bekymringer eller utilfredshed med et forløb eller en ydelse.
Hvis Kunden mener, at en ydelse ikke lever op til det aftalte, skal dette meddeles skriftligt uden unødig forsinkelse.
Mølgaard Consulting bestræber sig på at levere ydelser af høj kvalitet og vil ved eventuelle fejl eller misforståelser søge at finde en rimelig løsning i dialog med Kunden.
Henvendelser kan ske via kontaktformularen på:
www.louisemolgaard.com/kontakt
11. Lovvalg og værneting
Enhver tvist i tilknytning til denne aftale skal afgøres efter dansk ret.
Parterne skal i så vidt muligt søge at finde en mindelig løsning på en uoverensstemmelse. Kan en mindelig løsning ikke findes, kan uoverensstemmelsen indbringes for den kompetente ret i Danmark
Retssagen skal finde sted i Kolding og processproget skal være Dansk.